Lyrics: Kristian Leth
Music: Kristian Leth
Kun mig selv
Stjerner og stykker af evighed
jeg er ej i ro
jeg finder ikke fred
tvivlen den bliver kun ved og ved
du lyser på min vej
men egentlig er jeg kun mig selv
ja her er jeg kun mig selv
En stemme der kalder fra intethed
magien er død
og solen gået ned
skoven er blevet til fremmedhed
min by vugger mig ihjel
og pludselig er jeg kun mig selv
ja pludselig er jeg kun mig selv
Jeg har et billede hvor du står
hvor solen bor i dit lyse hår
hvor mørket vender sig bort fra dig
måske krøb det ind i mig
engang stod jeg i en solnedgang
og drømte jeg skrev på denne sang
så huskede jeg det kun var held
og pludselig var jeg kun mig selv
Denne by er en ødemark
her kan man dø
og aldrig finde hjem
mit land er en hullet og sunken ark
mit folk tier mig ihjel
for her har de kun sig selv
ja her er man kun sig selv
Der er et billede hvor du står
hvor solen bor i dit lyse hår
og mørket flygtede bort fra dig
måske krøb det ind i mig
engang stod jeg i en solnedgang
og drømte noget af denne sang
jeg husker ikke hvorfor vi sagde farvel
men pludselig var jeg kun mig selv
Min bror han gik i den mørke nat
han havde ej ro
han fandt ingen fred
han flygtede fra djævelens sorte kat
han rystede i sin sjæl
og egentlig var det kun ham selv
han frygtede egentlig kun sig selv
Der er så meget jeg ikke forstår
hvorfor solen bor i dit lyse hår
at du måtte vende dig væk fra mig
hvordan jeg finder sjælens vej
jeg stod engang i en solnedgang
og drømte noget af denne sang
så fulgte en række tilfælde
og pludselig var jeg kun mig selv