Lyrics: Kasper Rohmann
Music: Esben ES Thornhal
Hvad havde du tænkt dig der sku’ ske?
Det her er ikk’ en opsang
fordømmelse
eller pegefinger
der er ingen der ryger hjem med en seddel i tasken
jeg gider bare ikke lege længere
kaster op i et klarsyn over mit eget mig mig-cirkus
den der
først tager du den
så tager den dig og ejer dig kispus
for vi kender hvert et trick hver en genvej og mulighed
men den ironiske distance er blot et twist i min ædruelighed
så hvad smiler du af, Kasper?
bjæffer de på kanten af kisten
jeg’ på 5 kop kaff’ før Fanden dukker op på matriklen
og ja du fik ret og ja
jeg var var træt og ja
jeg havde grædt
og nej
det brev jeg skrev den aften på kanten er brændt
kender det blik
jeg fødte tusinde
ventemusik
i bølgens brusen
holdte vejret
pustede ud da jeg sank og flød bort i rusen
skyllet op med skæve skridt i bagagen
vingeskudt på halvte etage
med de smukkeste frø i plantagen
Hej far …
Kære kasper
Hvad havde du tænkt dig der sku ske
Dagen efter
Hvor alt går ned
Igen igen igen igen
Kære kasper
Hvad havde du tænkt dig der sku ske
For os fantaster
Hvor alt går ned
Igen igen igen igen
Jeg var højt på strå
hvor græsset ikke måtte
betrædes
Jeg åd dem rå
og nægtede at gå
før der ikke var flere der skulle reddes
Jeg plejede at lede efter fri bar
et sted at sætte sejl og fejre fejl
og belejligt undskyldte mig gennem alle der stod i vejen
der var sidevogn til sidevinden
har ikke længere brug for de krykker
ingen bitterhed i barndommens gade
når lortet går i tusind stykker
jeg er sløret på balancen
men ikke længere på sjælen
vil ikke bytte en forelsket hånd for planken
forstår du forskellen?
men når jeg ser dig vil jeg ønske jeg kunne tage dine piller
drikke hele dit gemte lager og brænde dine forbilleder
det ligner ren utopi derfra I know ren hjertestop
men vi er et par orgasmer og en sjæl der kender fra at nærme os
jeg drak mig ned sammen med de andre fantaster
blev efterfølgende bange for månen
dagen derpå
typisk Kasper
søgte trøstepræmier i mit logi
mit mønster endte med at synge på min yndlingskind i en tåget symfoni
små blå øjne i entreen
jamen rolig
slap af!
nej fandme nej om det sådan jeg gøder rødderne i stamtræet
der er ikke en kunstner
et idol
noget af alt det lort på min reol
eller hvilken som helst anden projicering i mit hovede
der matcher konsekvensen
alt det ****ing rod
så i nat angriber jeg mikrofonen
‘til naboen tror jeg ****ing slås med nogen
Kære kasper
Hvad havde du tænkt dig der sku ske
Dagen efter
Hvor alt går ned
Igen igen igen igen
Kære kasper
Hvad havde du tænkt dig der sku ske
For os fantaster
Hvor alt går ned
Igen igen igen igen