Music: Mathias Ranch Skov/Stefan Bøgh/Frederik Valentin/Kasper Bengtsson/Ben Legit
Vi med Teflon på sjælen, aldrig fået den gave at tro på noget religiøst
Alting føltes så omstændigt, selv det at tage et bad virker ambitiøst
Endnu en gang er jeg vågen, når de første stråler rammer rummet ind
Hver dag vandrer rundt i tåger, har så svært ved bare at bilde mig ting ind
Man kan ikke råbe for stilhed, kan ikke kæmpe for fred
Heldigvis siger man, børn fra Venedig ikke kan drukne
Vi har slået os så meget, vi kan ikke slås ihjel
Heldigvis siger man, børn fra Venedig ikke kan drukne
Jeg har ledt så længe efter noget, der gav mening
Løbt så længe, jeg troede, jeg var den eneste
Hvordan kan man sige, man elsker, uden at vise det?
Altid haft det så ****ed, men det her er beviset
Græd dine tårer, i dem ligger livet
Her er beviset for, at børn fra Venedig ikke kan drukne
Man kan ikke råbe for stilhed, kan ikke kæmpe for fred
Heldigvis siger man, børn fra Venedig ikke kan drukne
Vi har slået os så meget, vi kan ikke slås ihjel
Heldigvis siger man, børn fra Venedig ikke kan drukne
Lige meget hvor jeg tager hen, kommer alting væltende ind
Har du selv prøvet at visne?
Lige meget hvor meget du visker ud, er der mærker på min hud
Fyld en pool med mine tårer, jeg flyder altid ovenpå
Man kan ikke råbe for stilhed, kan ikke kæmpe for fred
Heldigvis siger man, børn fra Venedig ikke kan drukne
Vi har slået os så meget, vi kan ikke slås ihjel
Heldigvis siger man, børn fra Venedig ikke kan drukne
Man kan ikke råbe for stilhed, kan ikke kæmpe for fred
Heldigvis siger man, børn fra Venedig ikke kan drukne
Vi har slået os så meget, vi kan ikke slås ihjel
Heldigvis siger man, børn fra Venedig ikke kan drukne